søndag den 25. august 2013

uge 34



En opdatering på hvordan det står til. Er nu gravid i uge 34 og det har været noget af en oplevelse at gennemgå en graviditet oveni en hjernerystelse. Det er nok en vild oplevelse lige meget om man fejler noget vil jeg tro...

Kvalmen jeg havde indtil uge 15 var hæslig. Den gjorde hele min tilstand endnu værre og jeg takker virkelig for at jeg slap for kvalme graviditeten ud. 

Efter kvalmen kom udmattelsen der tog ret lang tid, men så omkring maj/juni begyndte min energi så småt at vende tilbage. 

Juli var en fantastisk måned med fremgang for hovedet som jeg aldrig har oplevet før. Nød virkelig den tid! 

I august vendte heldet desværre og mit hoved og min svimmelhed er blevet slem igen. Eller måske bare normal... Måske var det alt det tordenvejr jeg ikke kunne tåle, måske er det alt det vand der sidder i mit bindevæv og trykker som er synderen.  

Nu er der heldigvis ikke længe tilbage og det er godt, for hver dag får jeg nye skavanker. Fødder der er så hævede at det gør ondt at gå og stå. Et bækken og et haleben der siger knæk og ikke kan siddes på. Hænder der sover og ikke kan holde på noget fordi de er fyldt med vand. Altsammen småting i sammenligning med hovedet og svimmelheden. Nøj hvor kan man klare meget hvis man bare ikke også skulle klare det. 


2 kommentarer:

  1. Kære dig
    Er lige stødt på din blog...og bliver nødt til at dele med dig, at jeg også var gravid for otte år siden kort tid efter en hjernerystelse med gener til følge som dine. Jeg har stadig den broderede kasket + de store solbriller liggende...men heldigvis efter blev det hele meget meget langsomt bedre. Jeg ved ikke om du er blevet bombaderet med gode råd om behandling, men kan ikke lade være med at dele med dig at manden som bragte kranio sakral terapi til landet var ham som gav mig oplevelsen tilbage af, at det her kan blive bedre...Han hedder Stanley Rosenberg og arbejder både i København og Silkeborg. Efter behandlinger hos ham skete der små fremskridt - og svimmelheden blev mindre, sammen med kæbegenerne (og jeg kender lige præcis, det du beskriver) og styrken af spændingerne blev mindre...Det skulle du bare vide. Alt held og lykke med dig og barnet.

    SvarSlet
  2. Gode råd er mere end velkomne :-). Jeg tror at det er meget forskellige skader folk pådrager sig ved en hjernerystelse, men når du genkender mine beskrivelser er det nok også relevant for mig hvad der hjalp dig. Derfor mange tak for både råd om behandling og håb om lys forude! Og for at gøre opmærksom på at jeg ikke er alene i verden med denne situation.

    SvarSlet