Har haft nogle forfærdeligt hårde dage for hovedet. Onsdag og torsdag var værst. Har prøvet at sætte ord på hvordan det føles. Det er svært at beskrive, men har gjort et forsøg.
Det begynder at trykke mere og mere i mit hoved. Det føles som om det trykker i ørene/øregangene og jeg begynder at gabe igen og igen. Prøver at afhjælpe det ved at knække i kæben, strække kæben og tygge på noget. Det gør ondt bag mine øjne og spænder voldsomt i panden og i tindingerne. Jeg får svært ved at åbne øjnene ordenligt, bliver ekstremt træt og har en fornemmelse af at der mangler ilt til hjernen. Efterhånden bliver det til rigtig smerte og min svimmelhed bliver værre og værre. Får en fornemmelse af at min hjerne imploderer eller skrumper og at mine øjne bliver trykket ind i hjernen.
Giver det mening for nogen?
Det er egentlig den følelse jeg går rundt med altid, bare i varierende grad. Og som jeg i juli oplevede at kunne slippe helt for i perioder. Holder fast i at hvis jeg kunne have det godt bare én gang, så må det kunne findes igen.
Det giver utrolig meget mening!
SvarSletHvor er jeg dog glad for at have stødt på din blog.
Jeg er en 25 årig pige som lider af hjernerystelse på 10. måned nu - og jeg er SÅ træt af det!
Jeg er på det sidste blevet lidt modløs og har mistet noget af mit ellers gode humør.. nu gider jeg simpelthen ikke have hjernerystelse mere.
Jeg vil helt sikkert følge din blog, da jeg også er blevet gravid. Jeg er nu i 16. uge.
Frustrationerne over at denne periode af ens liv, som skulle være så magisk og fantastisk, bliver "holdt lidt nede" af hjernerystelsen fylder meget i mig.
Var ellers lige ved at miste modet til at blive ved med at skrive på min blog. Var bare gået lidt i stå. Men du har lige givet mig energi til at blive ved med at skrive! Tak.
SvarSletStort tillykke med graviditeten. Det er træls at have hjernerystelse oveni en graviditet, og det har også været hårdt for mig til tider. Til gengæld hjalp graviditeten lidt på mit hoved fra uge 27 ca. Jeg krydser fingre for at det samme sker for dig. Nu er jeg i uge 34 og er meget besværet af vægt og væske i kroppen, men der er heller ikke længe tilbage efterhånden, så jeg holder ud.
Noget andet positivt ved at have hjernerystelse samtidig med graviditet er at man får hvilet mere end normalt, og det kommer den lille baby i maven til gode :-).
God fornøjelse med resten af graviditeten, håber den kommer til at føles mere magisk med tiden!
Skriv endelig hvis der er spørgsmål eller kommentarer.
Hilsen Mig
Du må endelig blive ved med at blogge! Jeg har ikke giver mig til kende før, men har fulgt med siden jeg fandt din blog for nogle måneder siden. Den hjælper mig, for du tænker mange af de samme tanker som mig. Da jeg fandt den, havde jeg lige haft en lang periode hvor bon iver hjalp mig igennem at ligge og glo op i loftet, og så fandt jeg dit indlæg hvor du skrev du også hørte det meget :) Jeg fik hjernerystelse for 8 mdr siden og er så vanvittigt træt af det. Gud, et helvede!
SvarSletHjernerystelse.dk får mig altid til at græde, selvom det også er rart at vide, man ikke er den eneste, der har det dårligt. Men din blog får mig til at smile, og det er meget rarere :)
Jeg er ikke gravid, men hvor er det fedt og sejt I kan! Håber det går rigtig fint for jer begge.
Mange tanker og tak!
Sofie
Jeg tjekker også ind fra tid til anden på din blog. Er sygemeldt med PCS på 11. måned og kan nikke genkendende til mange ting herinde. Ser frem til at læse mere om, hvordan det går med baby, søvnmangel, støj, og det at skulle være noget for nogen 24/7, mv., da det er en af mine store bekymringer ift. selv at kaste mig ud i en graviditet, hvis du altså får overskud til at blogge - hvis ikke, må det bestemt siges at være forståeligt. Men tak for at dele dine oplevelser og tanker.
SvarSletJeg tjekker også ind fra tid til anden som PCS-ramt på 11. måned. Særligt graviditetsvinklen er interessant, da det er et projekt, jeg personligt bliver ved med at udskyde, eftersom ideen om støj, søvnmangel, og det at skulle være noget for nogen 24/7, forekommer uoverskueligt. Det er derfor meget opløftende, at du klarer dig igennem det. Så fortsæt gerne med at blogge, når babyen ankommer, hvis der er tid og energi til det! Og tillykke. Hilsen herfra
SvarSlet