søndag den 31. marts 2013

Min sofa:



Har ligget på sofaen i 3 dage og set tv uafbrudt. Dårligt tv. Uden lyd. -Fordi min mand skriver opgave i samme rum. 

Og så har jeg spist. Noget nyt ca. hvert 5 minut.

Det har været meget rart. Desværre har jeg bare ikke fundet noget der hjælper på kvalmen endnu. Så jeg bliver lidt desperat en gang imellem.

Mit højdepunkt i løbet af de sidste 3 dage var i morges da jeg gik til bageren og hørte en spætte... 


fredag den 29. marts 2013

Nuet:




Nu vil jeg forsøge at genoptage blog-skrivningen igen. Jeg starter med et lille tip som jeg så i et dameblad.

Det er jo meget populært og skulle være sundt for krop og sjæl at være til stede i nuet. Men det er ofte lettere sagt end gjort. Dette simple råd fungerer for mig (når jeg altså husker det): 

Sig sætningen "Lige nu...." Fx "Lige nu drikker jeg en kold cola" eller "Lige nu er jeg i karbad." 

Hvis du har lyst kan du se om det også virker for dig...


torsdag den 21. marts 2013

Sorry!

Undskyld jeg ikke skriver mere. Ville enormt gerne og har en del på hjerte, men er bare så flad så flad hele tiden og åbner stort set ikke computeren. Forhåbentlig forsvinder noget af min kvalme snart og så kan det være der kommer lidt mere overskud. Jeg krydser fingre!

søndag den 17. marts 2013

Nye planer:

Kære læsere derude i cyber-space, hvem end I er.

En lille bitte glædelig nyhed på 3-4 centimeter: Jeg er gravid :-).

Dette har også været stærkt medvirkende til hvorfor jeg har haft det så (ekstra) dårligt på rejsen. Og det er grunden til at vi besluttede at tage tidligere hjem. Vi tager nemlig hjem i dag.

Så nu kommer det næste kapitel her på bloggen nok til at handle lidt om hvordan det går med graviditet og hjernerystelse. Indtil videre er det ikke en succes, bortset fra at jeg er glad for at være gravid. Er snart igennem de første 3 måneder og de har været ekstremt hårde.

Eksperimentet omkring at rejse afsted i længere tid og se hvad det kunne gøre for mit hoved er derfor blevet en del anderledes end forventet. Men jeg mener stadigvæk at have gjort mig nogle erfaringer som jeg håber andre og jeg selv kan få glæde af i fremtiden.

Så når jeg er hjemme i Danmark igen vil jeg bruge lidt tid på at evaluere turen og eksperimentet så godt jeg kan.

God søndag!

tirsdag den 12. marts 2013

Flade batterier:




Alle der oplever at gå rundt med konstante smerter, kvalme, svimmelhed eller anden sygdom ved at man bruger mange kræfter på at tage sig sammen. Det meste af hvad jeg foretager mig kører på selvdisciplin og vilje, ikke på energi og kræfter. 

Alle der har måttet arbejde på trods af en influenza eller slemme tømmermænd (mine to yndlings-sammenligninger) ved at det er betydeligt hårdere end at arbejde når kroppen er frisk og udhvilet. Og de ved at man kolapser når man endelig kan holde fri. Så er batterierne brugt fuldstændig op.

Sådan cirka fungerer mit liv. Jeg tager mig sammen fordi jeg ikke ønsker at livet skal gå forbi uden mig. Så jeg bidder tænderne sammen og deltager i livet så godt jeg kan. Men så en gang imellem er der hverken energi, kræfter, vilje eller selvdisciplin tilbage. Alt er brugt op til sidste dråbe. Så ligger jeg i fosterstilling og græder over, at alle de ting jeg plejede at få energi af og som engang var styret af ren og skær lyst, nu skal være anstrengende.

Jeg har lært at acceptere disse nedture og lader dem komme uden at kæmpe imod. Efter lidt tid er mine batterier lidt mindre flade og jeg får mod på at foretage mig noget igen.

fredag den 8. marts 2013

Opfølgnng:


Til dem der følger med i den nervepirrende udvikling, så kan jeg berolige med at vi fik løst konflikten umiddelbart efter at den var opstået. Gebrokkent sprog og forskellige kulturer gjorde det nemt for os at misforstå hinanden. 

Men jeg synes det er hårdt når folk mener de har løsningen på min sygdom, endda helt uden at spørge mig om hvad jeg har gjort indtil nu. Jeg vil uendelig gerne fortælle om min sygdom, men jeg vil ikke belæres af folk der ikke har været igennem det samme. Bare fordi yoga hjælper på et eller andet andet, er det ikke ensbetydende med at det er sundt for hjernerystelse. I nogle tilfælde faktisk tværdigmod.  

Det positive var at jeg fik ros af min mand for at have sagt fra på en klar og ordentlig måde. Det har jeg haft meget svært ved, så det er da et fremskridt. 

Og det var ikke så farligt at blive sur og ked af det, fordi så snart vi havde fået talt sammen var alt fint igen. 

Så måske har jeg lært noget af det...

onsdag den 6. marts 2013

Så er løsningen her:

Ved ikke hvad jeg skal gøre. Er lige gået min vej i vrede... Det er sjældent det sker.

Hende vi bor hos fik sagt at jeg bare skal lave yoga. Masser af yoga. Længe. Så vil jeg blive rask hvis jeg tror på det. Og jeg skal være positiv. 

Hvis det var så fucking nemt, mon så ikke jeg var rask nu?

Er bare så rasende og ked af det og ved ikke helt hvordan man vender stemningen i huset nu...

Regnen regner oppe på taget:


Undskyld der er lidt stille på bloggen. Kræfterne bliver brugt på andet lige nu, men jeg skal nok blive bedre på et tidspunkt igen.

Havde den bedste morgen. Sad udenfor på en overdækket terrasse med min morgenmad og kiggede ud på den silende regn (samme sted som på billedet, blot i regnvejr). Elsker altså regnvejr. Det virker så beroligende på mig. Lyset er heller ikke så stærkt, så min lysfølsomhed får lidt ro. Får helt dårlig samvittighed når jeg burde nyde sol og varme her i Brasilien. Det kan jeg dog også godt finde ud af i ny og næ.