tirsdag den 31. december 2013

Farvel 2013:



Kære læsere. Godt nytår derude!

Dette er mit første nytår som mor. 
Mit 4. nytår som PCS ramt. 

Vi skal til rigtig nytårsfest denne gang, og når vi går hjem tidligt i aften, så er det for at hente vores søn hos min mor, -mere end det er fordi mit hoved ikke kan klare mere. 

Der bliver mindre og mindre fokus på sygdom. På godt og ondt. For det meste er det godt.

Håber også I får fejret nytår uden hele tiden at skulle tænke på jeres hoveder. Men pas på dem alligevel!

søndag den 29. december 2013

Under dynen:



Det føles som om nogen har lagt en stor tung dyne inde i mit hoved over min hjerne. Hvis nogen mangler denne dyne bedes de venligst komme og hente den snarest muligt!

Dynen letter lidt i ny og næ. Har fundet ud af at kaffe og croissant er noget af det bedste til det. Så får jeg lige 20 min pause. Mærkeligt jeg ikke har taget en hel masse på!


onsdag den 25. december 2013

God jul:





God forsinket jul. Håber det er gået godt for alle. 

Det er nu 4. gang jeg holder stille jul. Gad vide om jeg nogensinde skal holde den helt store jul igen... Den med bunker af børn og gaver. Ved ikke engang om jeg savner det. Lidt god mad, fin pynt og hygge i roligt selskab passer nok både mit hoved og mig godt.

Nu gælder det om at passe på jer selv i juledagene derude! Jeg vil forsøge det samme.

onsdag den 18. december 2013

fredag den 13. december 2013

Uge50:





Mandag var en rigtig dårlig dag. Det gik ud over psyken. Tænkte; gad vide om jeg nogensinde slipper af med de her smerter. Gad vide hvor længe jeg holder til at have alle de smerter. 

Tirsdag var en god dag. Så fik jeg mod på det hele og fremtiden så lys ud. Inden længe tjener jeg penge og lever næsten som før, tænkte jeg. Så gik jeg en tur efter det var blevet mørkt, hvilket trickede min svimmelhed og aftenen var herefter helt håbløs.

Onsdag var en dårlig dag. Alligevel var jeg til både mødregruppe og juletamtam. Gråden lå lige under overfladen meget af tiden.

Torsdag var endnu en dårlig dag. Selvom jeg havde fået lov at sove længe og troede det ville hjælpe. Så kom gråden ud. Men så tog jeg et hvil om eftermiddagen sammen med min søn og havde det mega meget bedre om aftenen. 

Nu er det fredag og jeg tror umiddelbart at dagen er startet okay. Nu må vi se.

Her ville jeg så skrive en eller anden konklusion, men tror bare jeg vil lade det stå alene.

lørdag den 7. december 2013

Nu det jul igen:




Og jul betyder gaver. 

Så her er lidt inspiration til hvor man kan ønske sig gaver fra. Det gør jeg ihvertfald :-). 

kaiku.dk

pureshop.dk

purebaby.dk

dzoo.dk

yogaudstyr.dk


fredag den 6. december 2013

Radio24/7:




Hør Hjernerystelsesforeningens formand på radio 24/7. 

Det tager kun 8 minutter at høre. 

Interviewet starter ca. 31 minutter inde i programmet:

http://arkiv.radio24syv.dk/video/9018366/forfra-med-jeppesen-uge-49-2013-2

Nu skal budskabet spredes. Patientforeningen Hjernerystelsesforeningen er kommet for at blive og for at gøre en forskel. Hurra :-). 



tirsdag den 3. december 2013

To skridt frem:


Forsøgte mig med en gåtur i gråvejr uden solbriller. Det går forrygende tænkte jeg til at starte med. Begyndte at gå og lukke øjnene efter 500m. Fik ondt i hoved og øjne lidt efter. 

Øv, føltes som kæmpe nederlag, da jeg lige inden havde tænkt over hvor meget bedre jeg har det i dag end jeg havde for 3 år siden.

Små skridt skal man huske! 500m er også noget. Og alt med den her sygdom føles som 2 skridt frem og et tilbage synes jeg...

(Billedet er fra Guatemala i 2008. Skulle bare finde noget gråvejr.) 

lørdag den 30. november 2013

Tør, tør ikke:




Jeg tør ikke sige højt at det er hårdt. (Mellem os; det er pisse hårdt!)

Jeg tør ikke sige at det er hårdt at have et barn, for jeg er bange for at folk tror at det betyder at jeg ikke kan klare det. Og jeg er bange for at skræmme andre med PCS der gerne vil have børn. Og jeg er bange for at folk skal begynde at give mig gode råd om børnepasning selvom jeg ikke har bedt om det. Og jeg er bange for at folk skal synes jeg klynker, fordi jeg vidste jo på forhånd at det ville blive hårdt. Eller at det var dumt at få børn med så få kræfter (og det havde de da sagt eller tænkt inden).

Men det er mere dejligt end det er hårdt. Det betyder bare ikke at det ikke også er hårdt. Eller at jeg ikke længere er syg. Jeg er jo ikke blevet rask af at være på barsel.

Det er svært lige at få formuleret og formidlet at jeg er så sindssygt glad for mit liv, mit barn og min mand. Men også ulykkelig over min situation, mine begrænsninger og mine smerter. På en og samme tid. 

Og imens jeg skriver dette, ligger der en lille dreng og pludrer ved siden af mig og kigger skiftevis op på stjernen i vinduet og op på sin mor. Og moren, det er mig, hvor vildt er det lige ;-).


tirsdag den 26. november 2013

Patientforeningen:

http://hjernerystelsesforeningen.dk/hjernerystelsesforeningen001019.jpg

Husk at patientforeningen nu har fået en fin hjemmeside! Tjek: hjernerystelsesforeningen.dk

Og husk at melde dig ind og støt det gode formål!

Endelig er det muligt at gøre en forskel for alle os og alle fremtidige hjernerystede. 

Hurra!

mandag den 25. november 2013

Store smil:





Det kan godt være at det er hårdt ikke at kunne sove hele natten. 
Det er hårdt at jeg nogen gange er for svimmel til at stå op og skifte en ble. 
Og det er hårdt at min hovedpine gør at min søn må passes af sin far i stedet for mig når jeg skal hvile. 

Men nøj hvor jeg smiler mange gange om dagen nu.

Jeg smiler når han smiler. 
Smiler når han ligger og sover og ser kær ud. Smiler når han sparker vildt med benene af begejstring. 
Og jeg smiler hver gang det går op for mig at jeg har så fin en søn. 

Det må da være meget sundt med alle de smil.

fredag den 22. november 2013

Mødregruppe:



Billeder fra da jeg var højgravid og meget træt af kun at kunne få klemt fødderne ned i disse knap så smukke sko. Er nu så småt ved at kunne passe de fleste af mine sko igen!

Jeg skal til mødregruppe for første gang idag og er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Det er jo meningen at det skal være et fællesskab hvor man kan få et udbytte af at være i samme situation, men spørgsmålet er hvor "normal" en mor på barsel jeg er. 

Jeg opdaterer om det når jeg har fået en fornemmelse af hvad jeg kan få ud af gruppen. Håber ikke jeg føler mig helt udenfor! Ville være virkelig fedt at føle en samhørighed på baggrund af noget andet end mit hoved for en gangs skyld.

God weekend (til dem der der kan mærke forskel på hverdag og weekend...).

torsdag den 21. november 2013

Godmorgen:


Har lige et øjeblik med hænderne fri, da lillemanden lige er faldet i søvn.

Der er hele tiden noget at gøre, så det er meget få tanker der går til hvordan mit hoved har det. Det er jo en gave, men jeg skal også sørge for ikke at glemme at jeg er syg og er nødt til at passe på mig selv.

Nå, -nu vågnede ham den lille.

Nu er det næste morgen... Tiden flyver afsted!

Måske jeg kommer til at poste nogle meget korte indlæg den næste tid. Det er nok det eneste jeg kan presse ind mellem bleskift, amning og pludren :-).


lørdag den 9. november 2013

Storm:




Kom I egentlig godt igennem stormen derude?

Jeg rystede sgu lidt i bukserne da jeg så den ene store gren efter den anden falde af træerne, alt imens folk bare cyklede, gik og kørte forbi uden i det mindste at kigge op!

Man får ikke "bare" hjernerystelse af at få sådan en gren i hovedet...

onsdag den 30. oktober 2013

Spring!





Inden der kom en baby ind i mit liv forberedte jeg mig blandt andet ved at bage til fryseren. Var nemlig godt forberedt på ikke at skulle eller kunne andet end at tage mig af ham når den tid kom.

Alligevel knækkede filmen forleden. På en eller anden måde var jeg begyndt at leve som om jeg var sådan et overskudsmenneske med et godt helbred, som både kan passe barn, bage kage og holde lejligheden ren og pæn. Og have gæster. 

Heldigvis gik det op for mig hvad jeg havde gang i og hvorfor jeg var så stresset, presset og ked af det. Jeg havde lige glemt at jeg var syg. Og det er jo dejligt at kunne glemme, men det bliver kun en god hverdag når man tager hensyn til sig selv og sit handicap.

Så nu er jeg tilbage til virkeligheden, hvor jeg godt er klar over at jeg ikke kan klare eller nå det hele. Virkeligheden startede med at købe i stedet for at lave en kage til min søsters fødselsdag. 

Som jeg har skrevet før gælder det om at finde ud af hvor gærdet er lavest, -og så springe over der!


fredag den 18. oktober 2013

Til stede:



Har nydt det smukke vejr i dag. Først ved en gåtur med barnevognen og senere inde fra lejligheden hvor efterårs-udsigten viser sig fra sin pæneste side. 

Kom til at tænke på en bekymring jeg havde angående selve fødslen i forhold til min sygdom. Jeg var virkelig bange for ikke at kunne være til stede i oplevelsen fordi det kunne blive for overvældende. Sådan havde jeg det til mit bryllup, hvor indtrykkene blev for mange og hvor jeg oplevede at mine følelser lukkede ned. Jeg var på en måde ikke rigtig til stede til tider. Ved ikke om andre har prøvet noget lignende. Det er lidt som om det er en drøm og ikke virkelighed man bevæger sig i.

Heldigvis var det intet problem til fødslen. Og det er selvom at det uden sammenligning er den vildeste oplevelse jeg har prøvet både fysisk og følelsesmæssigt. Jeg kunne hele tiden mærke mine følelser og mig selv i situationen, og jeg vil faktisk sige at jeg følte mig helt rask i det øjeblik. Endda også dagen efter. Jeg fik virkelig lov til at få den samme oplevelse som jeg ville have haft som rask, og det er jeg meget taknemmelig for. 

Takker min krop for at kunne trække nogle kræfter frem jeg ellers ikke ejer. 

onsdag den 16. oktober 2013

Nyt job:



Er ret begejstret for mit nye job som mor. Har selvfølgelig ikke så mange kollegaer, men er heller aldrig alene. Og timerne går hurtigt. Selvom jeg ikke laver andet end at amme, skifte ble og tage en lur på sofaen med radio eller tv. Og så forfra. 

Er egentlig ret dårlig for tiden med konstant hovedpine og ret ekstrem svimmelhed, men at passe den lille mand gør det ikke værre. Amning og bleskift er ihvertfald stadig ganske overskueligt.

søndag den 13. oktober 2013

Søvnmangel:



Først et indlæg om det der fylder mest for tiden. Mangel på søvn. Nej, for det der fylder mest er kærlighed og ømhed for et lille nyt levende væsen som smelter vores hjerter hver gang vi kigger på ham. Men i forhold til helbred fylder søvnmangel meget. 

Det er svært at få sovet mere end 2 timer ad gangen og nogle gange er selv dét svært. Og det kan mærkes! Jeg har forsøgt at passe baby alene en helt nat, men det endte i migræne og frygt for at vælte pga kraftig svimmelhed. Og næsten værst af alt kunne jeg ikke sove da jeg endelig fik muligheden. 
Derfor skiftes vi om natten til at sove og til at passe baby så man kan få nogle timer i træk uden ansvar og med ægte søvn. Vi bliver også bedre og bedre til at sove sammen med ham den lille, men der kommer så mange lyde og man er så opmærksom at man aldrig når en lidt dybere søvn.

Det er helt klart en mulighed at give modermælkserstatning hvis det bliver for hårdt, for så kan vi jo begge give mad. Indtil videre forsøger jeg dog at fortsætte med amning. Desuden bruger jeg udmalkning så min mand kan give en flaske og jeg kan få lidt flere timer i træk uden at skulle amme. Nu må vi se.

Så jo, det er hårdt at have en nyfødt baby, men jeg har accepteret at der bliver nogle måneder hvor helbredet ikke er det bedste, tilgengæld er jeg meget, meget glad. Og hver gang jeg får bare lidt mere søvn får jeg det straks bedre. Til tider glemmer jeg endda fuldstændig mit hoved. Og det er stort!

Men der er ingen tvivl om at jeg ikke ville kunne klare det alene, så min mand går nok på arbejde lidt mere søvnig end de fleste...  
 

fredag den 11. oktober 2013

Tilbage til virkeligheden:


Undskyld ventetiden, -jeg skulle lige blive mor :-).

Nu er vores søn omkring 3 uger og han har det rigtig godt. Jeg skal nok skrive mere om hvordan det går med det hele, men til at starte med vil jeg sige at det i det store hele går godt med os alle tre. 

Tak for de dejlige kommentarer som jeg først lige har opdaget, da jeg har været fuldt beskæftiget med ham den lille. De rørte mig utrolig meget og jeg lover at vende tilbage til bloggen og skrive mere og mere i takt med at jeg vænner mig til rollen som mor. 

Forhåbentlig laver jeg det næste indlæg i weekenden!


onsdag den 18. september 2013

Fodbold:


Næste gang jeg er på bloggen bliver det uden en fodbold på maven! Glæder mig til at kunne sige hvordan det er gået. 

Lige nu gør jeg alt hvad jeg kan for ikke at blive for nervøs for kejsersnit, for hele idéen med kejsersnittet er at spare kræfter og gemme dem til den lille dreng kommer.

På gensyn inden så længe...

onsdag den 11. september 2013

Klar, parat, snart:




Så er vi ved at være klar. Det har vi faktisk været i en god rum tid. Startede i juli med at ordne og forberede, så vi har kunnet gå og gøre det stille og roligt uden stress. Vigtigt for mit hoved ikke mindst!

Og nu er det også oppe over. Går i disse dage og venter på at få en dato for kejsersnit. Et kejsersnit der er besluttet for at skåne mit hoved mod pres og udmattelse. Det tror og håber vi er den rigtige beslutning. Jeg vil rigtig gerne gemme så mange kræfter som muligt til at tage mig af min lille dreng når han kommer ud. Og som min læge sagde, så er selv en kort og nem fødsels jo hård og energikrævende. Og energi er ikke noget jeg har råd til at sløse med.

torsdag den 5. september 2013

Forklaringer:

 
Herunder et par af de forklaringer jeg har lært virker når man skal sætte pårørende og andre ind i hvordan det her liv er.

Influenza. Det giver et meget godt billede af hvordan det føles for mig at leve med hjernerystelse. Det føles som at have influenza og feber altid. Det giver færre kræfter og et ubehag som ikke nødvendigvis er en smerte, samt koncentrationsproblemer.

Tømmermænd er en anden god sammenligning af ubehaget inde i hovedet.

En hjernerystelsesveninde brugte forklaringen at hun efter 1 time i socialt samvær var træt i hovedet som almindelige mennesker er efter 10 timers samvær. Det samme med alle mulige andre aktiviteter, -altså at man efter kort tid har det som andre får det efter 10 timer eller mere. 

Og så en af de forklaringer der fik mig til at forstå hvorfor andre kan glemme min sygdom når jeg nu selv mærker den uafbrudt. Forklaringen går på at vi alle glemmer om venner og veninder bruger mælk i kaffen og andre af deres specielle behov. På samme måde glemmer andre jo også at man har brug for solbriller eller at høje lyde er belastende.

Og når det kan være så svært at forklare hvordan det føles at have hjernerystelse, så er det måske ikke så mærkeligt at det er svært for andre at forstå... 

fredag den 30. august 2013

PCS er et handicap:

Jeg er ikke længere syg. Jeg er handicappet. Eller jeg har et handicap som det vist nok hedder. 

Jeg ved ikke præcis hvornår jeg begyndte at se anderledes på min tilstand, men det er faktisk lidt en lettelse at se på det som et handicap. 

Et handicap er noget man må finde ud af at leve med. Når man er syg ligger man derhjemme og venter på at blive rask og normal igen. Et handicap giver nogle begrænsninger og man skal tage hensyn til det i hverdagen, men man skal samtidig leve et liv. 

Det kan også være lettere at forklare andre om PCS som et handicap frem for en sygdom. Så behøver de ikke undre sig over hvorfor man ser rask ud og smiler, men påstår at være syg.

Det fine ved dette handicap er at der håb om bedring. I det lange løb.

torsdag den 29. august 2013

Vand i kroppen:



Således ser fødder og ankler ud når kroppen er fyldt ved vand. Resten af kroppen er heller ikke for køn! Maven er dog stor og fin :-).

Vandet i kroppen kan mærkes alle steder og har endda bemærket at mine hatte sidder strammere om hovedet for tiden. Det kan ikke gøre noget godt...

Har nogle rigtig dårlige perioder for tiden, men er lettet over at opdage at selv når min hjerne vrider og vender sig inde i hovedet, så tænker jeg at det ville være dejligt med selskab af en lille blød baby på sofaen. Nu må vi se hvad jeg synes til den tid, men det er rart ikke at være i panik over at skulle tage sig af en baby når man er dårligst.

onsdag den 28. august 2013

Blog inspiration:

http://sickandthecity.dk/wp-content/uploads/mainheader.png

Her er et link til en anden blog der også har sygdom som udgangspunkt:

http://sickandthecity.dk/

Det bliver aldrig kedeligt at opdage at der er andre i nogenlunde samme båd :-). 

søndag den 25. august 2013

uge 34



En opdatering på hvordan det står til. Er nu gravid i uge 34 og det har været noget af en oplevelse at gennemgå en graviditet oveni en hjernerystelse. Det er nok en vild oplevelse lige meget om man fejler noget vil jeg tro...

Kvalmen jeg havde indtil uge 15 var hæslig. Den gjorde hele min tilstand endnu værre og jeg takker virkelig for at jeg slap for kvalme graviditeten ud. 

Efter kvalmen kom udmattelsen der tog ret lang tid, men så omkring maj/juni begyndte min energi så småt at vende tilbage. 

Juli var en fantastisk måned med fremgang for hovedet som jeg aldrig har oplevet før. Nød virkelig den tid! 

I august vendte heldet desværre og mit hoved og min svimmelhed er blevet slem igen. Eller måske bare normal... Måske var det alt det tordenvejr jeg ikke kunne tåle, måske er det alt det vand der sidder i mit bindevæv og trykker som er synderen.  

Nu er der heldigvis ikke længe tilbage og det er godt, for hver dag får jeg nye skavanker. Fødder der er så hævede at det gør ondt at gå og stå. Et bækken og et haleben der siger knæk og ikke kan siddes på. Hænder der sover og ikke kan holde på noget fordi de er fyldt med vand. Altsammen småting i sammenligning med hovedet og svimmelheden. Nøj hvor kan man klare meget hvis man bare ikke også skulle klare det. 


lørdag den 10. august 2013

Følelsen af hjernerystelse?


Har haft nogle forfærdeligt hårde dage for hovedet. Onsdag og torsdag var værst. Har prøvet at sætte ord på hvordan det føles. Det er svært at beskrive, men har gjort et forsøg.

Det begynder at trykke mere og mere i mit hoved. Det føles som om det trykker i ørene/øregangene og jeg begynder at gabe igen og igen. Prøver at afhjælpe det ved at knække i kæben, strække kæben og tygge på noget. Det gør ondt bag mine øjne og spænder voldsomt i panden og i tindingerne. Jeg får svært ved at åbne øjnene ordenligt, bliver ekstremt træt og har en fornemmelse af at der mangler ilt til hjernen. Efterhånden bliver det til rigtig smerte og min svimmelhed bliver værre og værre. Får en fornemmelse af at min hjerne imploderer eller skrumper og at mine øjne bliver trykket ind i hjernen. 

Giver det mening for nogen? 

Det er egentlig den følelse jeg går rundt med altid, bare i varierende grad. Og som jeg i juli oplevede at kunne slippe helt for i perioder. Holder fast i at hvis jeg kunne have det godt bare én gang, så må det kunne findes igen.

torsdag den 8. august 2013

Modeuge:


Hurra for modeuge på tv og dvdoptager! 

Har optaget masser af mode tv til de dage hvor jeg ikke kan komme udenfor en dør. Sådan en dag var det igår og nok også i dag, og så bliver det bare meget sjovere når man kan se noget i tv der føles lidt som at ligge og kigge i modeblade, hvilket jeg elsker, men gang på gang opdager at mit hoved ikke kan klare. 
Så nu får jeg modemagasin på tv i store doser :-). 

 

tirsdag den 30. juli 2013

Hatte:













Mit nuværende udvalg af hatte!

Er der andre end mig derude der får det skidt i tordenvejr? Lørdag og tirsdag har været hårde mod mit hoved, måske pga torden...