onsdag den 3. april 2013

Tab af kropsfornemmelse:



Inden jeg slog mit hoved løb jeg 3 gange om ugen sammen med min mand. Svømmede 1 gang om ugen med en veninde. Jeg underviste i dans 1 gang om ugen plus brugte tid på forberedelse. Derudover cyklede jeg rundt i byen og elskede at gå en tur, at danse hele natten til høj musik eller lege på græs i solskin.

Nu synes jeg at det er ubehageligt at rejse mig fra sofaen.
At det er hårdt at fylde eller tømme opvaskemaskinen.
At der er langt op til 3. sal.
At det kan være rart at gå en tur, men udmattende også at skulle gå hjem igen.
At det hårde ved at rydde op eller vaske tøj er alle de bevægelser og retningsskift man udfører.
At sidde på en stol uden støtte kan være uendeligt anstrengende.
At kaste med frisbee er sjovt indtil jeg efter 2 minutter ikke er helt sikker på hvad der er op eller ned, højre eller venstre. 
At en cykle er det mest skræmmende transportmiddel.

Det skal siges at det er blevet konstateret hos en ørelæge at jeg ingen balance har i mit højre øre, at mine øjne ikke følger min nakkes bevægelser, samt at jeg har nystagmus (ufrivillige ryk med øjet). 
Ørelægen bad mig også om at stå med den ene fod foran den anden, armene ud til siden og så lukke øjnene. Min mand råbte nærmest da han forskrækket så mig lave hvad der lignede et flystyrt. Jeg har prøvet flere gange siden, men lige meget hvor meget jeg koncentrerer mig bliver jeg ved med at "styrte". 
 Min mand bedt mig om at lade være med at prøve mere. Det er for skræmmende at se på siger han.