tirsdag den 2. april 2013

Kakaotyven:



Ovenstående er hvad jeg lever af for tiden. Ikke særlig sundt, men alt hvad der kan lindre er velkomment! 

Følgende tekst er tyvstjålet fra hjernerystelse.dk, hvor en kvinde beskriver sin tilstand. Jeg synes bare det var så rammende at jeg måtte henvise til det. Hun skriver bl.a.:


Jeg havde et enormt behov for at forklare alt det, som folk ikke helt forstod, for jeg klyngede mig til den smule forståelse jeg selv var i stand til. Kort sagt ville jeg have folk til at forstå:


·         Hvordan det er at glemme noget man aldrig troede, kunne glemmes.


·         Hvordan det er, når alle andres liv går videre, mens man selv sidder fast præcis samme sted som sidst.


·         Hvordan det føles, når folks mistænksomme blikke hviler på en, for det kan da ikke være så slemt, når man ikke kan se noget.


·         Hvordan det er at se folk forsvinde omkring en, fordi man igen må melde afbud fra en aftale, fordi ens krop skriger af smerte og al bevægelse uden for hjemmet, vil forårsage en uges sengeophold.


·         Hvordan det føles når lys, lyd og lugt pludselig virker som angreb frem for sanseindtryk.


·         Hvordan det er at opdage, at ens følelsesmæssige reaktioner er helt ude at proportioner og, at man ikke altid selv har kontrol over dem.


·         Hvordan det er at gå fra mentalt overskud til mentalt sammenbrud på 5 sekunder.


·         Hvordan det er, når al slags uventede udefrakommende påvirkninger er det samme som stres, og man har udviklet en komplet intolerance over for stres.


·         Hvordan det er at gå fra at kunne stave til intolerance til ikke, at forstå ordets betydning.


·         Hvordan det er at gå fra at kunne bære helt naturligt, til at syntes en liter mælk er lavet at bly.


 (http://www.hjernerystelse.dk/historier_bedre.htm#27aarig_eva)

mandag den 1. april 2013

Dårligt tv:




Nu skrev jeg igår at det var dårligt tv jeg så. Og det er jo lidt uretfærdigt overfor de tv programmer, når nu jeg elsker at se dem.

Her er en liste over hvad jeg har set mest de sidste 4 dage:

Fashion Star
Property Virgin
Say yes to the dress
Fra skrot til slot
MasterChef
Dybvaaaaad 2

Og så skal det lige tilføjes at dr2 er begyndt at vise en hel del gode dokumentarer som jeg også har set nogle stykker af. Så jeg er ikke udelukkende blevet dummere...

søndag den 31. marts 2013

Min sofa:



Har ligget på sofaen i 3 dage og set tv uafbrudt. Dårligt tv. Uden lyd. -Fordi min mand skriver opgave i samme rum. 

Og så har jeg spist. Noget nyt ca. hvert 5 minut.

Det har været meget rart. Desværre har jeg bare ikke fundet noget der hjælper på kvalmen endnu. Så jeg bliver lidt desperat en gang imellem.

Mit højdepunkt i løbet af de sidste 3 dage var i morges da jeg gik til bageren og hørte en spætte... 


fredag den 29. marts 2013

Nuet:




Nu vil jeg forsøge at genoptage blog-skrivningen igen. Jeg starter med et lille tip som jeg så i et dameblad.

Det er jo meget populært og skulle være sundt for krop og sjæl at være til stede i nuet. Men det er ofte lettere sagt end gjort. Dette simple råd fungerer for mig (når jeg altså husker det): 

Sig sætningen "Lige nu...." Fx "Lige nu drikker jeg en kold cola" eller "Lige nu er jeg i karbad." 

Hvis du har lyst kan du se om det også virker for dig...


torsdag den 21. marts 2013

Sorry!

Undskyld jeg ikke skriver mere. Ville enormt gerne og har en del på hjerte, men er bare så flad så flad hele tiden og åbner stort set ikke computeren. Forhåbentlig forsvinder noget af min kvalme snart og så kan det være der kommer lidt mere overskud. Jeg krydser fingre!