Der er en sorg forbundet med at være
syg.
En sorg over at have mistet sig selv, tiden og livskvalitet.
Jeg
har ikke altid villet føle og erkende den, og det er heller ikke en
konstant sorg. Den kommer og går i perioder.
Jeg har været så ekstremt opmærksom
og fokuseret på ikke at få en depression, at jeg er blevet bange
for at være ked af det.
Det har bare resulteret i at jeg har udskudt
en masse sorg til nu.
Men jeg tror det er vigtigt at få lov
til at sørge.
