Var til familie-julefrokost i dag. I en
time.
Min mand og jeg kom et par timer for
sent fordi min hovedpine gjorde at jeg ikke kunne rejse mig fra
sofaen.
Da vi endelig kom afsted var det hyggeligt at se alle, men var så træt at jeg havde
svært ved at tage mig sammen til at rejse mig, sige farvel og tage
hjem igen.
Nu hvor jeg har slæbt mig op ad
trapperne til lejligheden og ind på sofaen igen er jeg glad for at
jeg ikke blev længere tid.
Dog dejligt at alle blev glade for at
se os, selvom det kun var kort tid. Det varmede.
