Ville ønske jeg havde været en meget
større pivskid og ikke havde bidt så mange smerter i mig.
Ville ønske jeg havde turdet være
doven.
Ville ønske jeg ikke havde deltaget i
sociale arrangementer, havde renovere lejlighed, flyttet møbler og
flyttekasser, deltaget i kaffe-aftaler og meget, meget andet.
Ville ønske jeg havde sagt; Jeg KAN
ikke, jeg er for syg.
Men jeg kunne jo godt. Det var bare ulideligt hårdt og ofte
har det taget alt for mange efterfølgende dage i sengen som ingen
har set.
Det var aldrig bevidst at jeg klarede
det meste og samtidig led i stilhed. Men jo længere tid der går,
des hårdere bliver det at klare alting med smerter, men uden
skulderklap.