PCS er et handicap:

Jeg er ikke længere syg. Jeg er handicappet. Eller jeg har et handicap som det vist nok hedder. 

Jeg ved ikke præcis hvornår jeg begyndte at se anderledes på min tilstand, men det er faktisk lidt en lettelse at se på det som et handicap. 

Et handicap er noget man må finde ud af at leve med. Når man er syg ligger man derhjemme og venter på at blive rask og normal igen. Et handicap giver nogle begrænsninger og man skal tage hensyn til det i hverdagen, men man skal samtidig leve et liv. 

Det kan også være lettere at forklare andre om PCS som et handicap frem for en sygdom. Så behøver de ikke undre sig over hvorfor man ser rask ud og smiler, men påstår at være syg.

Det fine ved dette handicap er at der håb om bedring. I det lange løb.

Vand i kroppen:

Således ser fødder og ankler ud når kroppen er fyldt ved vand. Resten af kroppen er heller ikke for køn! Maven er dog stor og fin :-).

Vandet i kroppen kan mærkes alle steder og har endda bemærket at mine hatte sidder strammere om hovedet for tiden. Det kan ikke gøre noget godt...

Har nogle rigtig dårlige perioder for tiden, men er lettet over at opdage at selv når min hjerne vrider og vender sig inde i hovedet, så tænker jeg at det ville være dejligt med selskab af en lille blød baby på sofaen. Nu må vi se hvad jeg synes til den tid, men det er rart ikke at være i panik over at skulle tage sig af en baby når man er dårligst.

Blog inspiration:

Her er et link til en anden blog der også har sygdom som udgangspunkt:

http://sickandthecity.dk/

Det bliver aldrig kedeligt at opdage at der er andre i nogenlunde samme båd :-). 

uge 34

En opdatering på hvordan det står til. Er nu gravid i uge 34 og det har været noget af en oplevelse at gennemgå en graviditet oveni en hjernerystelse. Det er nok en vild oplevelse lige meget om man fejler noget vil jeg tro...

Kvalmen jeg havde indtil uge 15 var hæslig. Den gjorde hele min tilstand endnu værre og jeg takker virkelig for at jeg slap for kvalme graviditeten ud. 

Efter kvalmen kom udmattelsen der tog ret lang tid, men så omkring maj/juni begyndte min energi så småt at vende tilbage. 

Juli var en fantastisk måned med fremgang for hovedet som jeg aldrig har oplevet før. Nød virkelig den tid! 

I august vendte heldet desværre og mit hoved og min svimmelhed er blevet slem igen. Eller måske bare normal... Måske var det alt det tordenvejr jeg ikke kunne tåle, måske er det alt det vand der sidder i mit bindevæv og trykker som er synderen.  

Nu er der heldigvis ikke længe tilbage og det er godt, for hver dag får jeg nye skavanker. Fødder der er så hævede at det gør ondt at gå og stå. Et bækken og et haleben der siger knæk og ikke kan siddes på. Hænder der sover og ikke kan holde på noget fordi de er fyldt med vand. Altsammen småting i sammenligning med hovedet og svimmelheden. Nøj hvor kan man klare meget hvis man bare ikke også skulle klare det. 

Følelsen af hjernerystelse?

Har haft nogle forfærdeligt hårde dage for hovedet. Onsdag og torsdag var værst. Har prøvet at sætte ord på hvordan det føles. Det er svært at beskrive, men har gjort et forsøg.

Det begynder at trykke mere og mere i mit hoved. Det føles som om det trykker i ørene/øregangene og jeg begynder at gabe igen og igen. Prøver at afhjælpe det ved at knække i kæben, strække kæben og tygge på noget. Det gør ondt bag mine øjne og spænder voldsomt i panden og i tindingerne. Jeg får svært ved at åbne øjnene ordenligt, bliver ekstremt træt og har en fornemmelse af at der mangler ilt til hjernen. Efterhånden bliver det til rigtig smerte og min svimmelhed bliver værre og værre. Får en fornemmelse af at min hjerne imploderer eller skrumper og at mine øjne bliver trykket ind i hjernen. 

Giver det mening for nogen? 

Det er egentlig den følelse jeg går rundt med altid, bare i varierende grad. Og som jeg i juli oplevede at kunne slippe helt for i perioder. Holder fast i at hvis jeg kunne have det godt bare én gang, så må det kunne findes igen.

Modeuge:

Hurra for modeuge på tv og dvdoptager! 

Har optaget masser af mode tv til de dage hvor jeg ikke kan komme udenfor en dør. Sådan en dag var det igår og nok også i dag, og så bliver det bare meget sjovere når man kan se noget i tv der føles lidt som at ligge og kigge i modeblade, hvilket jeg elsker, men gang på gang opdager at mit hoved ikke kan klare. 
Så nu får jeg modemagasin på tv i store doser :-).