Kakaotyven:

Ovenstående er hvad jeg lever af for tiden. Ikke særlig sundt, men alt hvad der kan lindre er velkomment! 

Følgende tekst er tyvstjålet fra hjernerystelse.dk, hvor en kvinde beskriver sin tilstand. Jeg synes bare det var så rammende at jeg måtte henvise til det. Hun skriver bl.a.:

Jeg havde et enormt behov for at forklare alt det, som folk ikke helt forstod, for jeg klyngede mig til den smule forståelse jeg selv var i stand til. Kort sagt ville jeg have folk til at forstå:

·         Hvordan det er at glemme noget man aldrig troede, kunne glemmes.

·         Hvordan det er, når alle andres liv går videre, mens man selv sidder fast præcis samme sted som sidst.

·         Hvordan det føles, når folks mistænksomme blikke hviler på en, for det kan da ikke være så slemt, når man ikke kan se noget.

·         Hvordan det er at se folk forsvinde omkring en, fordi man igen må melde afbud fra en aftale, fordi ens krop skriger af smerte og al bevægelse uden for hjemmet, vil forårsage en uges sengeophold.

·         Hvordan det føles når lys, lyd og lugt pludselig virker som angreb frem for sanseindtryk.

·         Hvordan det er at opdage, at ens følelsesmæssige reaktioner er helt ude at proportioner og, at man ikke altid selv har kontrol over dem.

·         Hvordan det er at gå fra mentalt overskud til mentalt sammenbrud på 5 sekunder.

·         Hvordan det er, når al slags uventede udefrakommende påvirkninger er det samme som stres, og man har udviklet en komplet intolerance over for stres.

·         Hvordan det er at gå fra at kunne stave til intolerance til ikke, at forstå ordets betydning.

·         Hvordan det er at gå fra at kunne bære helt naturligt, til at syntes en liter mælk er lavet at bly.

 (http://www.hjernerystelse.dk/historier_bedre.htm#27aarig_eva)