fredag den 5. april 2013
Lydbøger April:
Her er lige et par anbefalinger af lydbøger jeg har hørt på rejsen i Brasilien:
"Marco Effekten" af Jussi Adler Olsen var desværre en skuffende oplevelse. Fik lidt indtrykket af at den var skrevet for hurtigt... Var ellers glad for de andre i serien, samt hvad han derudover har forfattet.
"Kontaktpersonen" af Henrik Frederiksen var en ganske god bog og for mig var det et plus at den foregår i København. Nem og underholdende at høre, uden at den er useriøst.
"Fordrivelsen" af Astrid Saalbach beskriver livet og tilstanden for en mand der får en hjerneskade efter en ulykke. Den giver nogle gange gode paralleller til hjernerystelse og så er den overraskende og mærkelig på den gode og lidt sjove måde.
onsdag den 3. april 2013
Tab af kropsfornemmelse:
Inden jeg slog mit hoved løb jeg 3 gange om ugen sammen med min mand. Svømmede 1 gang om ugen med en veninde. Jeg underviste i dans 1 gang om ugen plus brugte tid på forberedelse. Derudover cyklede jeg rundt i byen og elskede at gå en tur, at danse hele natten til høj musik eller lege på græs i solskin.
Nu synes jeg at det er ubehageligt at rejse mig fra sofaen.
At det er hårdt at fylde eller tømme opvaskemaskinen.
At der er langt op til 3. sal.
At det kan være rart at gå en tur, men udmattende også at skulle gå hjem igen.
At det hårde ved at rydde op eller vaske tøj er alle de bevægelser og retningsskift man udfører.
At sidde på en stol uden støtte kan være uendeligt anstrengende.
At kaste med frisbee er sjovt indtil jeg efter 2 minutter ikke er helt sikker på hvad der er op eller ned, højre eller venstre.
At en cykle er det mest skræmmende transportmiddel.
Det skal siges at det er blevet konstateret hos en ørelæge at jeg ingen balance har i mit højre øre, at mine øjne ikke følger min nakkes bevægelser, samt at jeg har nystagmus (ufrivillige ryk med øjet).
Ørelægen bad mig også om at stå med den ene fod foran den anden, armene ud til siden og så lukke øjnene. Min mand råbte nærmest da han forskrækket så mig lave hvad der lignede et flystyrt. Jeg har prøvet flere gange siden, men lige meget hvor meget jeg koncentrerer mig bliver jeg ved med at "styrte".
Min mand bedt mig om at lade være med at prøve mere. Det er for skræmmende at se på siger han.
tirsdag den 2. april 2013
Kakaotyven:
Ovenstående er hvad jeg lever af for tiden. Ikke særlig sundt, men alt hvad der kan lindre er velkomment!
Følgende tekst er tyvstjålet fra hjernerystelse.dk, hvor en kvinde beskriver sin tilstand. Jeg synes bare det var så rammende at jeg måtte henvise til det. Hun skriver bl.a.:
Følgende tekst er tyvstjålet fra hjernerystelse.dk, hvor en kvinde beskriver sin tilstand. Jeg synes bare det var så rammende at jeg måtte henvise til det. Hun skriver bl.a.:
Jeg havde et enormt behov for at forklare alt det, som folk ikke helt forstod, for jeg klyngede mig til den smule forståelse jeg selv var i stand til. Kort sagt ville jeg have folk til at forstå:
·
Hvordan det er at glemme noget man aldrig
troede, kunne glemmes.
·
Hvordan det er, når alle andres liv går videre,
mens man selv sidder fast præcis samme sted som
sidst.
·
Hvordan det føles, når folks mistænksomme blikke
hviler på en, for det kan da ikke være så slemt,
når man ikke kan se noget.
·
Hvordan det er at se folk forsvinde omkring en,
fordi man igen må melde afbud fra en aftale,
fordi ens krop skriger af smerte og al bevægelse
uden for hjemmet, vil forårsage en uges
sengeophold.
·
Hvordan det føles når lys, lyd og lugt pludselig
virker som angreb frem for sanseindtryk.
·
Hvordan det er at opdage, at ens følelsesmæssige
reaktioner er helt ude at proportioner og, at
man ikke altid selv har kontrol over dem.
·
Hvordan det er at gå fra mentalt overskud til
mentalt sammenbrud på 5 sekunder.
·
Hvordan det er, når al slags uventede
udefrakommende påvirkninger er det samme som
stres, og man har udviklet en komplet
intolerance over for stres.
·
Hvordan det er at gå fra at kunne stave til
intolerance til ikke, at forstå ordets
betydning.
·
Hvordan det er at gå fra at kunne bære helt
naturligt, til at syntes en liter mælk er lavet
at bly.
(http://www.hjernerystelse.dk/historier_bedre.htm#27aarig_eva)
mandag den 1. april 2013
Dårligt tv:
Nu skrev jeg igår at det var dårligt tv jeg så. Og det er jo lidt uretfærdigt overfor de tv programmer, når nu jeg elsker at se dem.
Her er en liste over hvad jeg har set mest de sidste 4 dage:
Fashion Star
Property Virgin
Say yes to the dress
Fra skrot til slot
MasterChef
Dybvaaaaad 2
Og så skal det lige tilføjes at dr2 er begyndt at vise en hel del gode dokumentarer som jeg også har set nogle stykker af. Så jeg er ikke udelukkende blevet dummere...
søndag den 31. marts 2013
Min sofa:
Har ligget på sofaen i 3 dage og set tv uafbrudt. Dårligt tv. Uden lyd. -Fordi min mand skriver opgave i samme rum.
Og så har jeg spist. Noget nyt ca. hvert 5 minut.
Det har været meget rart. Desværre har jeg bare ikke fundet noget der hjælper på kvalmen endnu. Så jeg bliver lidt desperat en gang imellem.
Mit højdepunkt i løbet af de sidste 3 dage var i morges da jeg gik til bageren og hørte en spætte...
Abonner på:
Opslag (Atom)




