Solidarisk rod!

Min veninde spurgte om hun kunne komme forbi til kaffe. Jeg havde ikke nogen planer, men lejligheden så ikke ligefrem kaffe-pause-venlig ud og der var ikke energi til både oprydning og veninde snak. 

Skrev derfor til hende at hun var velkommen hvis hun kunne tåle rodet. Dertil svarede hun at hun kunne sende et billede af sin egen lejlighed som bevis på at hun sagtens tålte rod. 

Det var noget af det mest solidariske synes jeg :-).

Så for at være lige så solidarisk fik I lige lidt af rodet her i lejligheden.

Mine bedrifter i dag:

Har redt sengen

Hængt julekrans på døren

Taget karbad (Ja, det kan godt være en bedrift)

Resten af tiden har jeg ligget på sofaen og skiftevis hørt lydbog, set fjernsyn og drømt om hvordan det må være bare i 5 min ikke at kunne mærke sin sygdom. Bare få lov at kunne glemme at man er syg i 5 min, en halv time eller en hel dag.

Omverdenen..

Jeg er ved ikke hvad der rigtigt at gøre. Kan ikke finde ud af hvordan man bedst giver omverdenen besked om hvordan man har det. Ved ikke om jeg har grebet det forkert an, synes i hvert fald ikke det bliver nemmere med tiden.

Jeg siger sjældent noget om hvor meget hovedpine jeg har i dette øjeblik, om hvor meget kvalmen generer eller at svimmelheden gør det hårdt at fokusere på andet end at holde balancen. Men hvad skulle folk også bruge al den information til. Sådan er det jo hele tiden, og man kan da for satan ikke gå rundt uafbrudt og fortælle om sine smerter. 

Så lader jeg i stedet som ingenting og deltager i samtaler, smiler og griner. Men så tror folk jeg har det godt. Træls.

Nogle gange føler jeg mig bebrejdet at jeg ikke har kunnet vise bedre hvordan jeg har det. Men hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke fortælle om det hele tiden, for det er sådan set bare et grundvilkår at jeg har det elendigt. På den anden side kan jeg heller ikke bare blive hjemme i sengen i 3 år fordi jeg har det dårligt. Så får jeg det bare endnu værre.

 Måske er det bare mig, men dette er hvad jeg føler verden omkring mig giver mig af valg. Måske de godt forstår at selv når jeg sidder til en middag i 4 timer og hygger mig, selv da sidder jeg med ondt i hovedet, svimmelhed og kvalme.  

En let beslutning..

Beslutter mig ofte for bare at være rask. Eller for bare at blive det. Som om det er beslutning jeg bare kan tage. Sådan en dag er det også i dag. 

Lavede dansetræning i stuen for at få rørt mig lidt og kom sådan til at savne alle de ting jeg kunne gøre med min krop og hoved før i tiden. 

Så var der ikke så meget andet at gøre end at beslutte at i morgen når jeg vågner, så er jeg rask. Det bliver sørme dejligt...

På en lidt melankolsk dag som i dag er mit soundtrack Bon Iver med Emma, Forever ago. Kan virkelig godt anbefales, men det er ikke musik der løfter humøret. Tilgengæld passer det måske til hvordan du har det...

Stener..

Ligger bare og kigger ud på sneen i dag. Hører lidt lydbog og ser lidt tv ind imellem, men stener bare virkelig igennem i dag. 

Har den ondeste hovedpine og håber virkelig afslapning virker. 

Heldigvis er det blevet væsentlig nemmere at slappe af efter jeg er begyndt på betablokker. Og så lidt ekstra magnesium til at slappe musklerne af, samt et dampende varmt bad og et uldent tæppe på sofaen, så begynder kroppen at ligge stille.