Mere om betablokkere:

Jeg har fået et par spørgsmål vedrørende betablokkere. Det kan være der er flere der gerne vil høre mere om dem.

Jeg er som sagt ikke læge, og det er vigtigt man snakker med sin læge om fordele og ulemper og om hvad man kan tage af anden medicin samtidig.

Jeg tog 40mg lige når jeg vågnede og 40mg igen midt på dagen/eftermiddag. (Inden jeg skulle sove tog jeg Phenergan som er søsyge-piller.) 

Med mindre doser end 40mg kunne jeg intet mærke, men jeg kender også nogle der skulle op over 80mg. Det er altså forskelligt.

Der skal være adrenalin til stede før betablokkere kan stoppe adrenalinens virkning. Hvis man ikke har en masse adrenalin i kroppen vil man heller ikke mærke en virkning af betablokker. Og så er der ikke den store grund til at tage dem.

Jeg tog betablokker som en "kur" dvs fast hver dag i ca. 3 måneder. Jeg blev personligt anbefalet en kur på 3-6 måneder. Dette kunne måske lære min krop hvordan det føles at være afslappet, og hen imod slutningen af "kuren" glemte jeg da også tit at tage pillen om eftermiddagen fordi jeg ikke som tidligere mærkede når virkningen aftog. De virker ca. 4-5 timer ifølge mine erfaringer.

En anden måde at bruge dem på er at tage pillerne når man føler man vil få brug for dem. Fx lige inden man skal til et social arrangement, køre med en fyldt bus eller har en eller anden begivenhed som man ved vil fremkalde adrenalin. For mig var det vigtigt at tage dem i god tid (helst en halv eller hel time) inden de skal virke. Når først min adrenalin kører er det svært for mig at skrue ned for det uanset piller. 

Jeg havde en rigtig god virkning af betablokkerne, men det er svært for mig at sige om de har virket på længere sigt, da jeg nu er gravid og ikke tager dem mere og desuden har fået så mange mærkelige symptomer som jeg ikke ved hvad jeg skal relatere til. 

Det skal tilføjes at man nøje skal overveje brugen af betablokker hvis man samtidig prøver at blive gravid, da de kan give forhøjet risiko for misdannelser. 

Stil endelig spørgsmål hvis der er flere! 

Pænt og varmt:

Tænkte at når jeg ikke kan overskue at skrive så meget, så kan jeg da til gengæld udnytte at jeg har en del billeder liggende på computeren. Disse er fra Egypten.

Vi var i Sharm el Sheikh i november 2010 efter 11 måneders hjernerystelse. Det var første og eneste gang jeg siden januar 2010 har prøvet at mit hoved føles rart. Det skete når jeg lå og snorklede med hovedet under vand, hvilket jeg derfor gjorde konstant. 

Ved ikke om det virker for andre.... 

Postkort fra en hjernerystelse:

Fandt denne hjemmeside:

http://zenia.dk/

Så der findes altså andre blogge med hjernerystelse som tema, selvom det ikke var hendes oprindelige tema.

Hun skriver fantastisk og det er både hjerteskærende hårdt og hylende morsomt at læse hendes beskrivelser af sin hverdag. 

Tjek den ud!

Lydbøger April:

Her er lige et par anbefalinger af lydbøger jeg har hørt på rejsen i Brasilien:
 
"Marco Effekten" af Jussi Adler Olsen var  desværre en skuffende oplevelse. Fik lidt indtrykket af at den var skrevet for hurtigt... Var ellers glad for de andre i serien, samt hvad han derudover har forfattet.

"Kontaktpersonen" af Henrik Frederiksen var en ganske god bog og for mig var det et plus at den foregår i København. Nem og underholdende at høre, uden at den er useriøst.

"Fordrivelsen" af Astrid Saalbach beskriver livet og tilstanden for en mand der får en hjerneskade efter en ulykke. Den giver nogle gange gode paralleller til hjernerystelse og så er den overraskende og mærkelig på den gode og lidt sjove måde.

Tab af kropsfornemmelse:

Inden jeg slog mit hoved løb jeg 3 gange om ugen sammen med min mand. Svømmede 1 gang om ugen med en veninde. Jeg underviste i dans 1 gang om ugen plus brugte tid på forberedelse. Derudover cyklede jeg rundt i byen og elskede at gå en tur, at danse hele natten til høj musik eller lege på græs i solskin.

Nu synes jeg at det er ubehageligt at rejse mig fra sofaen.
At det er hårdt at fylde eller tømme opvaskemaskinen.
At der er langt op til 3. sal.
At det kan være rart at gå en tur, men udmattende også at skulle gå hjem igen.
At det hårde ved at rydde op eller vaske tøj er alle de bevægelser og retningsskift man udfører.
At sidde på en stol uden støtte kan være uendeligt anstrengende.
At kaste med frisbee er sjovt indtil jeg efter 2 minutter ikke er helt sikker på hvad der er op eller ned, højre eller venstre. 
At en cykle er det mest skræmmende transportmiddel.

Det skal siges at det er blevet konstateret hos en ørelæge at jeg ingen balance har i mit højre øre, at mine øjne ikke følger min nakkes bevægelser, samt at jeg har nystagmus (ufrivillige ryk med øjet). 
Ørelægen bad mig også om at stå med den ene fod foran den anden, armene ud til siden og så lukke øjnene. Min mand råbte nærmest da han forskrækket så mig lave hvad der lignede et flystyrt. Jeg har prøvet flere gange siden, men lige meget hvor meget jeg koncentrerer mig bliver jeg ved med at "styrte". 
 Min mand bedt mig om at lade være med at prøve mere. Det er for skræmmende at se på siger han.