søndag den 6. januar 2013
Lydbøger:
I lange perioder har lydbøger været min eneste beskæftigelse.
Og HURRA for lydbøger! Ved ikke hvad jeg ellers skulle have lavet. De har været med til at give mig en følelse af at tiden ikke bare forsvinder ubrugt. Af samme grund skrev jeg i starten en lang liste over alle lydbøger jeg hørte. Et konkret bevis på at jeg havde fået noget ud af tiden. Da jeg rundede 200 lydbøger gik jeg i stå med listen. Ikke med lydbøgerne.
Jeg hører lydbøger alene derhjemme, i sengen inden jeg skal sove, om søndagen sammen med min mand på sofaen, i bilen når vi skal køre langt, i bus og tog når jeg har brug for at lukke omverdenen ude eller når jeg går en tur.
Jeg er medlem af Nota som er et bibliotek for folk med synshandicap fx. hjernerystelse, men også blinde og ordblinde. Tjek: http://www.nota.nu/bliv-medlem
Hører også lydbøger fra netlydbog.dk.
For tiden går jeg og venter på at den nyeste bog af Michael Katz Krefeld. Hvis man har lyst til spændende krimier med gennemtænkte plot der holder, så er hans bøger gode.
Hvis man har lyst til at lære noget om verdens uretfærdigheder, så gjorde: Godmorgen, Rwanda er I begyndt at arbejde? Håndbog i folkemord, af Øjvind Kyrø, et uudsletteligt indtryk på mig. PAS PÅ, den er virkelig barsk!
Til dem der gerne vil læse om noget virkeligt, men mindre forfærdende, synes jeg personligt at Jæger-i krig med eliten af Thomas Rathsack var god og underholdende.
Jeg vil snart finde min liste af lydbøger frem og så anbefale et par bøger i ny og næ. Her var et par stykker til at starte med.
lørdag den 5. januar 2013
Fornægtelse...
Ca. 10 dage efter jeg havde slået hovedet og fået hjernerystelse holdt jeg 25års fødselsdag for 15 veninder.
Det var måske en af de værste dage i mit liv.
Aner virkelig slet ikke hvorfor jeg ikke aflyste.
Min hjerne fungerede på ingen måde, alt overblik, fornuft og situationsfornemmelse var fuldstændig forsvundet.
Aftenen inden kæmpede jeg med at lave maden færdig, men som i en drøm hvor man løber og løber og ingen vejne kommer, lavede jeg mad til sent ud på natten uden at blive færdig.
Jeg husker hvordan jeg sad midt imellem alle mine veninder og prøvede at spille rollen som mig selv. Imens borede alle lyde sig ind i mit hoved og gjorde det meget svært for mig at forstå hvad folk sagde til mig.
Men jeg spillede så godt skuespil at ingen bemærkede at jeg var helt ved siden af mig selv og i sindssyge smerter.
Og ingen så hvordan jeg tilbragte hele næste nat på gulvet, bøjet over en gulvspand med håb om at det kunne dulme min sindssyge kvalme at kaste op.
Så da jeg var helt nede, fik jeg givet alle det indtryk at alt var fint. Mange vidste ikke engang at jeg havde hjernerystelse. Ingen at det var slemt.
Jeg ved at andre med hjernerystelse har haft lignende oplevelser i starten af deres hjernerystelse. Man er i chok og kan slet ikke forholde sig til sin fysiske tilstand og mindst af alt handle i overensstemmelse med hvad kroppen fortæller én man bør og ikke bør gøre.
Det gør ondt at have smerter og være syg, men det gør næsten mere ondt ikke at kunne vise det...
Det var måske en af de værste dage i mit liv.
Aner virkelig slet ikke hvorfor jeg ikke aflyste.
Min hjerne fungerede på ingen måde, alt overblik, fornuft og situationsfornemmelse var fuldstændig forsvundet.
Aftenen inden kæmpede jeg med at lave maden færdig, men som i en drøm hvor man løber og løber og ingen vejne kommer, lavede jeg mad til sent ud på natten uden at blive færdig.
Jeg husker hvordan jeg sad midt imellem alle mine veninder og prøvede at spille rollen som mig selv. Imens borede alle lyde sig ind i mit hoved og gjorde det meget svært for mig at forstå hvad folk sagde til mig.
Men jeg spillede så godt skuespil at ingen bemærkede at jeg var helt ved siden af mig selv og i sindssyge smerter.
Og ingen så hvordan jeg tilbragte hele næste nat på gulvet, bøjet over en gulvspand med håb om at det kunne dulme min sindssyge kvalme at kaste op.
Så da jeg var helt nede, fik jeg givet alle det indtryk at alt var fint. Mange vidste ikke engang at jeg havde hjernerystelse. Ingen at det var slemt.
Jeg ved at andre med hjernerystelse har haft lignende oplevelser i starten af deres hjernerystelse. Man er i chok og kan slet ikke forholde sig til sin fysiske tilstand og mindst af alt handle i overensstemmelse med hvad kroppen fortæller én man bør og ikke bør gøre.
Det gør ondt at have smerter og være syg, men det gør næsten mere ondt ikke at kunne vise det...
fredag den 4. januar 2013
Døgnrytme:
Endnu et billede fra sommerhuset
Mit hoved har fundet sig en lidt irriterende ny rytme. Dog en rytme.
Det vil gerne sove længe, helst til kl. 11, derefter sidde og stirre ud i luften i 1-2 timer for så at sove igen.
Så bruger jeg eftermiddagen på at prøve at vågne. Det lykkes først rigtig efter aftensmaden.
Så har jeg lige et par timer før jeg sover igen...
torsdag den 3. januar 2013
Min kærlighedserklæring:
Her er billeder fra vores nytårsaften.
Min dygtige mand stod for hovedretten, og hvis den ikke ser appetitlig ud, så er billedet misvisende! Den smagte skønt. Hovedretten bestod bl.a. af hummer og havtaske, sukker-saltede tranebær, hummerbisque, knasende sprød grønkål og kålfyldte kåldolmer med 3 slags kål. Mmmmm.... Dejlig mad og dejlig mand :-).
Udover at han er en dygtig kok, så er han også et fantastisk menneske. Han siger aldrig nej og er altid åben overfor nye muligheder. Han tænker store tanker og deler dem med mig. Han er klog, betænksom, eftertænksom, sjov, sød og sej.
På grund af ham bliver en kedelig køretur til en hyggelig udflugt med spændende samtaler. På grund af ham har vi, imens jeg har været syg, både været på ferie i Frankrig, Italien, Egypten, Tyrkiet, Island og USA. Vi har boet i Palma, flyttet hjem til mine forældre, fundet og købt ønskelejligheden, er blevet gift i Las Vegas og har holdt drømmebryllup for ingen penge.
Og nu er vi måske på vej på endnu et udenlands eventyr....
For alt dette vil jeg sige ham tak. Han har været den største grund
til at livet har været sjovt at leve på trods af sygdom og elendighed. Tænk på hvor sjovt det kan blive uden sygdom!
Det er min kærlighedserklæring til ham fra mig.
mandag den 31. december 2012
Godt nytår:
I får lige lidt flere billleder af den skønne hundehvalp. Skøn selvom hun står en del tidligere op end mig...
Lige for tiden synes jeg morgenerne er de værste.
Hader at vågne op med hovedpine, svimmelhed og kvalme.
Man bør vågne op og tænke; ahhh en ny dag er begyndt!
Ikke; åh nej - endnu en dag med dårligdom.
I morgen tidlig ved I alle hvad jeg taler om: Tømmermænd døgnet rundt beskriver meget godt min tilstand.
Så godt nytår og god fornøjelse med tømmermændene til alle derude ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)


