Er ret begejstret for mit nye job som mor. Har selvfølgelig ikke så mange kollegaer, men er heller aldrig alene. Og timerne går hurtigt. Selvom jeg ikke laver andet end at amme, skifte ble og tage en lur på sofaen med radio eller tv. Og så forfra.
Er egentlig ret dårlig for tiden med konstant hovedpine og ret ekstrem svimmelhed, men at passe den lille mand gør det ikke værre. Amning og bleskift er ihvertfald stadig ganske overskueligt.
Først et indlæg om det der fylder mest for tiden. Mangel på søvn. Nej, for det der fylder mest er kærlighed og ømhed for et lille nyt levende væsen som smelter vores hjerter hver gang vi kigger på ham. Men i forhold til helbred fylder søvnmangel meget.
Det er svært at få sovet mere end 2 timer ad gangen og nogle gange er selv dét svært. Og det kan mærkes! Jeg har forsøgt at passe baby alene en helt nat, men det endte i migræne og frygt for at vælte pga kraftig svimmelhed. Og næsten værst af alt kunne jeg ikke sove da jeg endelig fik muligheden.
Derfor skiftes vi om natten til at sove og til at passe baby så man kan få nogle timer i træk uden ansvar og med ægte søvn. Vi bliver også bedre og bedre til at sove sammen med ham den lille, men der kommer så mange lyde og man er så opmærksom at man aldrig når en lidt dybere søvn.
Det er helt klart en mulighed at give modermælkserstatning hvis det bliver for hårdt, for så kan vi jo begge give mad. Indtil videre forsøger jeg dog at fortsætte med amning. Desuden bruger jeg udmalkning så min mand kan give en flaske og jeg kan få lidt flere timer i træk uden at skulle amme. Nu må vi se.
Så jo, det er hårdt at have en nyfødt baby, men jeg har accepteret at der bliver nogle måneder hvor helbredet ikke er det bedste, tilgengæld er jeg meget, meget glad. Og hver gang jeg får bare lidt mere søvn får jeg det straks bedre. Til tider glemmer jeg endda fuldstændig mit hoved. Og det er stort!
Men der er ingen tvivl om at jeg ikke ville kunne klare det alene, så min mand går nok på arbejde lidt mere søvnig end de fleste...
Undskyld ventetiden, -jeg skulle lige blive mor :-).
Nu er vores søn omkring 3 uger og han har det rigtig godt. Jeg skal nok skrive mere om hvordan det går med det hele, men til at starte med vil jeg sige at det i det store hele går godt med os alle tre.
Tak for de dejlige kommentarer som jeg først lige har opdaget, da jeg har været fuldt beskæftiget med ham den lille. De rørte mig utrolig meget og jeg lover at vende tilbage til bloggen og skrive mere og mere i takt med at jeg vænner mig til rollen som mor.
Forhåbentlig laver jeg det næste indlæg i weekenden!
Næste gang jeg er på bloggen bliver det uden en fodbold på maven! Glæder mig til at kunne sige hvordan det er gået.
Lige nu gør jeg alt hvad jeg kan for ikke at blive for nervøs for kejsersnit, for hele idéen med kejsersnittet er at spare kræfter og gemme dem til den lille dreng kommer.
På gensyn inden så længe...
