Ny identitet:

Har tænkt lidt. Eller meget. Over hvad det vil sige at have en identitet. 

Først havde jeg en identitet. Den var sammensat af hvem jeg var, hvad jeg foretog mig og hvordan jeg opførte mig. 

BUM. Så mistede jeg min identitet fra den ene dag til den anden. Pludselig kunne jeg ikke foretage mig noget af det jeg plejede. Kunne ikke være den jeg plejede. Kunne ikke engang tænke som jeg plejede. 

Brugte det næste lange stykke tid på at lade som om jeg var den samme og kæmpede og kæmpede for at komme tilbage til den "normale" pige fra før.

For et år siden begyndte forvandlingen så småt. Daghøjskolen i centrum og de mennesker jeg mødte der introducerede mig for idéen om at leve i overensstemmelse med mit handicap. Den mest skræmmende tanke jeg kunne komme i tanke om. Jeg ville jo bare tilbage til før!

Nu har der sneget sig en ny rolle ind i min identitet, idet jeg skal til at være mor. MOR... Shit, det er en helt ny rolle. Men det er også med til at hjælpe mig med at give slip på tanken om at komme tilbage til min gamle identitet. Nu flirter jeg med tanken om at finde min nye identitet og det gør mig ikke længere skrækslagen. Det gør mig faktisk lidt lettet og fri. 

En ny identitet. Hvor i det indgår at være mor. Men også hvor det indgår at have et handicap. Og at acceptere at leve med og efter de begrænsninger det sætter. Når jeg accepterer mine begrænsninger kan jeg desuden også nemmere finde løsninger på dem. 

Fremtiden ser lys ud.

Rastløshed og Moussaka:

Billede af en moussaka som jeg var meget stolt af. Der ligger også både stegning af auberginer, tilberedning af kødsauce og bechamel med æg bag kreationen. Det kan man godt være stolt af :-). 

Noget helt andet er at jeg så småt er ved at lære noget nyt om mig selv. 
Er så småt ved at fatte sammenhængen mellem min rastløshed og den følelse der er når mit hoved har det værst. Så vil jeg bare gerne flygte fra min egen tilstand og distraheres så meget som muligt! Selvom det i virkeligheden er der jeg har mest brug for hvile. 
Når mit hoved er bedst kan jeg godt ligge eller sidde helt stille og være til stede i mig selv og min krop.

Det er ret svært at gå imod min umiddelbare trang til distraktion, men jeg øver mig i at lytte til hvad der ligger bag denne impuls, samt i at være til stede selvom det gør ondt. 

Min rastløshed kan dog også fremkaldes af både understimulering og adrenalin/svimmelhed, så det kræver lidt øvelse at reagere på den mest hensigtsmæssige måde i hver situation. Mærk efter, mærk efter, mærk efter....

Hvor gammel er du?

Faldt lige over dette billede fra foråret 2012. Det er fra den dag hvor køerne bliver lukket ud på græs og hopper og danser rundt. 

Er ret sikker på at min mand og jeg var de eneste til stede uden børn, men jeg holder virkelig af at køre en tur på landet og se et eller andet. Og når nu hverken krop eller hoved holder til Distortion længere, så må man jo finde sine oplevelser andre steder... 

Føler tit jeg er blevet gammel før tid... Men bliver yngre og yngre i takt med at jeg bliver mere og mere rask. På et tidspunkt fastslog jeg min alder til at være 85. Måske jeg er nede på 70 nu?

Min dag igår:

 

Igår præsterede jeg at:

Høre lydbog ( Den sidste gode mand af A.J. Kazinski)
Gøre lidt rent i køleskabet
Høre mere lydbog
Lave restorativ yoga på stuegulvet
Høre mere lydbog og sove til middag
Drikke kaffe med en veninde

Var ret flad efter møde mandag med bestyrelsen i hjernerystelsesforeningen. Men snart er patientforeningen klar med en ny hjemmeside. En anelse tålmodighed og så er den oppe inden længe!

Chilli:

Det blev også til chilli con carne i weekenden. Er så stolt over at få fremstillet noget der kan spises og endda smager godt :-). Bagte sgu også boller... Intet kan stoppe mig nu! Hi hi. 

Fandt dog ud af at det gør mig svimmel og dårlig at rive fx gulerødder. Så det må andre hjælpe med eller det må blive hakket. Før i tiden blev jeg dårlig af at røre i en skål, skrælle mere end én gulerod eller skære mere end én grøntsag ud. Så går det nok at rivningen stadig er et problem. Fred være med det!