mandag den 25. februar 2013

Naiv:



Har nok været lidt naiv i forhold til hvor hårdt det egentlig er at bo og være gæst hos andre hele tiden. 

Forstå mig ret, det er jo et kæmpe privilegium at få lov at opleve al den gæstfrihed, men tror måske at selv uden hjernerystelse er jeg en person der har meget brug for ro omkring mig, samt friheden til at gøre hvad jeg har lyst til uden at skulle koordinere med 4 andre inden.

Men det er selvfølgelig også dejligt at have adgang til denne pool :-)

lørdag den 23. februar 2013

Lille opdatering:


Så fik vi endelig 2 dage uden torden. Det hjalp på mit hoved og vi kunne derfor både gå ud og spise den ene aften og se lidt koncert den anden aften.

I dag skal vi køre i bus i 6-7 timer og jeg frygter lidt hvordan det vil gå. Men vi har fået pladser oppe foran og har købet bunker af mad og drikke samt downloaded den nye Jussi Adler Olsen Krimi til min ipod. Så er jeg så godt dækket ind som jeg kan være.

Får ikke skrevet så meget for tiden. Egentlig ikke fordi vi render rundt og laver en masse, for jeg ligger ofte hjemme og hviler, men er bare så træt og udmattet at der ikke er overskud til nye indlæg. De kommer når de kommer!

Når vi kommer frem i dag skal vi bo et sted med pool. Nøj hvor jeg glæder mig!

mandag den 18. februar 2013

Tid alene:



Så fik vi os nogle dage alene på stranden. Det var dejligt og tiltrængt. Der er stadig tordenvejr hver eneste eftermiddag/aften, men hovedpinen sidder der ikke længere hele dagen. Mest lige inden og under tordenvejret. 

Har fået badet en del, hvilket er lindrende for hovedpine og kvalme synes jeg. Og så har vi været på restaurant, samt købt ind i supermarkeder, så nu har jeg selv lidt mere indflydelse på hvad der er at spise. 

Vi bliver nu lidt i Sao Paulo, hvor vi har et godt værelse og god tid til os selv hele dagen. I weekenden skal vi besøge nogen med pool, hvilket jeg glæder mig til :-)


onsdag den 13. februar 2013

Kontrol:



Da jeg købte flybilletter og planlagde turen gav det en følelse af kontrol. En lille kontrol over hvad jeg ønsker skal ske i mit liv, midt i en tid hvor jeg ingen kontrol har over mit helbred, mit hoved og mine planer.

Nu er vi så afsted og desværre føler jeg mig fanget midt i et kaos jeg ikke kan styre. Har oplevet fuldstændig tab af kontrol. 

Vi har været i sommerhus sammen med en hel bunke familie der har karnevalsferie i disse dage. Vi ved aldrig hvornår de har tænkt sig at spise, hvad de har tænkt sig at spise, hvor mange de bliver til middag osv. Så udover at være placeret midt i et menneskemylder har jeg heller ingen planer at forholde mig til. Plus tordenvejret bliver ved med at genere mig. Puha det har været svært. 
Har ligget meget i min seng og hørt lydbog, sovet, set dvd eller skypet. 

I morgen får så vi huset for os selv i et par dage. Glæder mig og kan slet ikke vente! Man kan godt blive ret menneskefjendsk af hovedpine og pcs.

mandag den 11. februar 2013

Selvdisciplin:



Bruger al min vilje og selvdisciplin på at få slappet af. Det går nemt hen og bliver hårdt arbejde at være ude og rejse, så når der bliver foreslået alle mulige aktiviteter og attraktioner husker jeg mig selv på at jeg er her for at slappe af. Det er faktisk ikke nemt. 

Vejret byder stadig på masser af torden, så mit hoved er meget skidt tilpas og har brug for ekstra meget hvile. 

Det er svært at være på stranden for mine solbriller er ikke mørke nok til at holde lys fra sand, vand og sol ude.

Sikke meget brok. Hygger mig også meget godt, men når hovedet gør ondt hele tiden bliver man lidt træls at høre på...