Minder:

Orker ikke at skrive noget i dag, så har bare fundet noget pænt at kigge på. 

Det er fra vores roadtrip i USA i marts 2012. 

Vi befinder os i bjergene i området omkring Yosemite Nationalpark.

Gode minder :-)

Hvor drikker du din kaffe?

I dag har jeg: 

Drukket kaffe.

Set Dr. Phil i fjernsynet... I know, ikke noget at være stolt af...

Forsøgt at skrive en klage til SU-kontoret.
(Begyndte at se dobbelt og fik en slem kvalme og hovedpine.)

Ligget på gulvet og prøvet at strække mine smerter væk.

Hørt lydbog.

Ringet til min læge og ventet 20 min uden at komme igennem.

Fået et opkald fra kommunen. 
(De oplyste mig om at jeg havde fået en ny sagsbehandler igen, på trods af at de havde lovet at sende min revalideringsansøgning til en afgørelse i denne uge.)

Fundet 3 billeder som gør mig glad. 
(Billederne ovenfor er af den strand vi brugte da vi boede i Palma i sommeren 2011. Lidt sjovere sted at drikke sin kaffe end her på sofaen. Det er halvandet år siden og jeg havde det bedre dengang end jeg har nu...)
 

Lydbøger:

I lange perioder har lydbøger været min eneste beskæftigelse. 
Og HURRA for lydbøger! Ved ikke hvad jeg ellers skulle have lavet. De har været med til at give mig en følelse af at tiden ikke bare forsvinder ubrugt. Af samme grund skrev jeg i starten en lang liste over alle lydbøger jeg hørte. Et konkret bevis på at jeg havde fået noget ud af tiden. Da jeg rundede 200 lydbøger gik jeg i stå med listen. Ikke med lydbøgerne.

Jeg hører lydbøger alene derhjemme, i sengen inden jeg skal sove, om søndagen sammen med min mand på sofaen, i bilen når vi skal køre langt, i bus og tog når jeg har brug for at lukke omverdenen ude eller når jeg går en tur.

Jeg er medlem af Nota som er et bibliotek for folk med synshandicap fx. hjernerystelse, men også blinde og ordblinde. Tjek: http://www.nota.nu/bliv-medlem
Hører også lydbøger fra netlydbog.dk. 


For tiden går jeg og venter på at den nyeste bog af Michael Katz Krefeld. Hvis man har lyst til spændende krimier med gennemtænkte plot der holder, så er hans bøger gode.

Hvis man har lyst til at lære noget om verdens uretfærdigheder, så gjorde: Godmorgen, Rwanda er I begyndt at arbejde? Håndbog i folkemord, af Øjvind Kyrø, et uudsletteligt indtryk på mig. PAS PÅ, den er virkelig barsk!

Til dem der gerne vil læse om noget virkeligt, men mindre forfærdende, synes jeg personligt at Jæger-i krig med eliten af Thomas Rathsack var god og underholdende.

Jeg vil snart finde min liste af lydbøger frem og så anbefale et par bøger i ny og næ. Her var et par stykker til at starte med.

Fornægtelse...

Ca. 10 dage efter jeg havde slået hovedet og fået hjernerystelse holdt jeg 25års fødselsdag for 15 veninder. 

Det var måske en af de værste dage i mit liv.

Aner virkelig slet ikke hvorfor jeg ikke aflyste. 
Min hjerne fungerede på ingen måde, alt overblik, fornuft og situationsfornemmelse var fuldstændig forsvundet.

Aftenen inden kæmpede jeg med at lave maden færdig, men som i en drøm hvor man løber og løber og ingen vejne kommer, lavede jeg mad til sent ud på natten uden at blive færdig.

Jeg husker hvordan jeg sad midt imellem alle mine veninder og prøvede at spille rollen som mig selv. Imens borede alle lyde sig ind i mit hoved og gjorde det meget svært for mig at forstå hvad folk sagde til mig. 

Men jeg spillede så godt skuespil at ingen bemærkede at jeg var helt ved siden af mig selv og i sindssyge smerter.
Og ingen så hvordan jeg tilbragte hele næste nat på gulvet, bøjet over en gulvspand med håb om at det kunne dulme min sindssyge kvalme at kaste op.

Så da jeg var helt nede, fik jeg givet alle det indtryk at alt var fint. Mange vidste ikke engang at jeg havde hjernerystelse. Ingen at det var slemt.

Jeg ved at andre med hjernerystelse har haft lignende oplevelser i starten af deres hjernerystelse. Man er i chok og kan slet ikke forholde sig til sin fysiske tilstand og mindst af alt handle i overensstemmelse med hvad kroppen fortæller én man bør og ikke bør gøre.


Det gør ondt at have smerter og være syg, men det gør næsten mere ondt ikke at kunne vise det...

Døgnrytme:

Endnu et billede fra sommerhuset




Mit hoved har fundet sig en lidt irriterende ny rytme. Dog en rytme. 
Det vil gerne sove længe, helst til kl. 11, derefter sidde og stirre ud i luften i 1-2 timer for så at sove igen. 
Så bruger jeg eftermiddagen på at prøve at vågne. Det lykkes først rigtig efter aftensmaden. 
Så har jeg lige et par timer før jeg sover igen...