torsdag den 3. januar 2013

Min kærlighedserklæring:







Her er billeder fra vores nytårsaften. 
Min dygtige mand stod for hovedretten, og hvis den ikke ser appetitlig ud, så er billedet misvisende! Den smagte skønt. Hovedretten bestod bl.a. af hummer og havtaske, sukker-saltede tranebær, hummerbisque, knasende sprød grønkål og kålfyldte kåldolmer med 3 slags kål. Mmmmm.... Dejlig mad og dejlig mand :-).

Udover at han er en dygtig kok, så er han også et fantastisk menneske. Han siger aldrig nej og er altid åben overfor nye muligheder. Han tænker store tanker og deler dem med mig. Han er klog, betænksom, eftertænksom, sjov, sød og sej.

På grund af ham bliver en kedelig køretur til en hyggelig udflugt med spændende samtaler. På grund af ham har vi, imens jeg har været syg, både været på ferie i Frankrig, Italien, Egypten, Tyrkiet, Island og USA. Vi har boet i Palma, flyttet hjem til mine forældre, fundet og købt ønskelejligheden, er blevet gift i Las Vegas og har holdt drømmebryllup for ingen penge. 

Og nu er vi måske på vej på endnu et udenlands eventyr....

 
For alt dette vil jeg sige ham tak. Han har været den største grund til at livet har været sjovt at leve på trods af sygdom og elendighed. Tænk på hvor sjovt det kan blive uden sygdom!

Det er min kærlighedserklæring til ham fra mig.



mandag den 31. december 2012

Godt nytår:





I får lige lidt flere billleder af den skønne hundehvalp. Skøn selvom hun står en del tidligere op end mig...

Lige for tiden synes jeg morgenerne er de værste. 
Hader at vågne op med hovedpine, svimmelhed og kvalme. 
Man bør vågne op og tænke; ahhh en ny dag er begyndt!
Ikke; åh nej - endnu en dag med dårligdom.

I morgen tidlig ved I alle hvad jeg taler om: Tømmermænd døgnet rundt beskriver meget godt min tilstand. 

Så godt nytår og god fornøjelse med tømmermændene til alle derude ;-) 

søndag den 30. december 2012

Hundehvalp





Burde have haft en hundehvalp liggende på min mave dengang jeg fik hjernerystelsen og lå på sofaen døgnet rundt. 
Det er både hyggeligt og sundt!

Nu har jeg været så heldig at få lov til at låne en hundehvalp med i sommerhus hen over nytår...

Og det lever fuldt ud op til mine forestillinger :-)

Desuden er her også en kat og en baby, så der er rig mulighed for at putte sig på sofaen med selskab.

torsdag den 27. december 2012

Gaver







Inde i en af disse pakker lå sgu den fine rosa trøje fra min ønskeliste :-). 

Så nu ser jeg en anelse pænere ud på sofaen.

onsdag den 26. december 2012

Julefrokost:

 
Var til familie-julefrokost i dag. I en time.

Min mand og jeg kom et par timer for sent fordi min hovedpine gjorde at jeg ikke kunne rejse mig fra sofaen. 

Da vi endelig kom afsted var det hyggeligt at se alle, men var så træt at jeg havde svært ved at tage mig sammen til at rejse mig, sige farvel og tage hjem igen.

Nu hvor jeg har slæbt mig op ad trapperne til lejligheden og ind på sofaen igen er jeg glad for at jeg ikke blev længere tid.

Dog dejligt at alle blev glade for at se os, selvom det kun var kort tid. Det varmede.