Forsøgte mig med en gåtur i gråvejr uden solbriller. Det går forrygende tænkte jeg til at starte med. Begyndte at gå og lukke øjnene efter 500m. Fik ondt i hoved og øjne lidt efter.
Øv, føltes som kæmpe nederlag, da jeg lige inden havde tænkt over hvor meget bedre jeg har det i dag end jeg havde for 3 år siden.
Små skridt skal man huske! 500m er også noget. Og alt med den her sygdom føles som 2 skridt frem og et tilbage synes jeg...
(Billedet er fra Guatemala i 2008. Skulle bare finde noget gråvejr.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar