torsdag den 25. april 2013

Før og efter:


Fandt lige et gammelt billede fra en strand på Cuba i 2008. Før jeg slog hovedet.

Der var på et tidspunkt en der spurgte mig om jeg ikke burde fokusere noget mere på hvad jeg kan, og ikke så meget på hvad jeg ikke kan og hvad jeg har mistet siden den dag jeg fik hjernerystelse. 

Jeg er selv overrasket over at jeg efter 3 år og 4 måneder stadig 24 timer i døgnet er opmærksom på min hjernerystelse og at mange af døgnets timer går med at gruble over den.

Med min vilje holder jeg stædigt fast i at leve et liv der indeholder alt mulig andet end sygdom og er heldigvis født med en god evne til at være taknemmelig over meget af det livet byder mig. 

Min hjerne og krop sender mig derimod konstant signaler om at der er noget helt galt inde i hovedet. At det sidder skævt, er fastklemt eller presset sammen. Dem der kender følelsen ved at den ikke kan ignoreres... 

Hvis man ikke forstår hvad jeg mener har man ikke prøvet det. 
Selv hjernerystelser kan være meget forskellige.

4 kommentarer:

  1. Jeg har haft problemer med hovedet siden en hjernerystelse i påsken sidste år. Men har lige opdaget din side/blog. Den er sød - du er sød - og det er dejligt at mærke, at jeg ikke er alene med disse udfrodringer. Selvom dine nu virker værre end mine.
    "Min hjerne og krop sender mig derimod konstant signaler om at der er noget helt galt inde i hovedet. At det sidder skævt, er fastklemt eller presset sammen. Dem der kender følelsen ved at den ikke kan ignoreres."
    Jeg kender følelsen. Man føler sig fanget i sin egen krop, og værst af alt føler jeg, at jeg selv er med til at opretholde indespærrelsen. Tak for at sætte ord på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære du

      Tak for din fine kommentar. Det er så dejligt at høre der er modtagere derude der kan bruge det jeg skriver. Det er god terapi i sig selv at få formuleret alle disse tanker i indlæg, men det gør det SÅ meget sjovere når det også kommer andre til gode.

      Jeg forstår hvad du mener med frygten for selv at være med til at opretholde indespærrelsen. Men tro mig, det er du ikke!

      Forfærdelig meget god bedring herfra. Håber du finder lige det der gør dig rask og lukker dig ud af dette trælse trælse fængsel.

      Mange cyberspace-knus fra mig

      Slet
  2. Mand tak, jeg har lige prøvet at forklare netop det til nogen. Godt at man nogle gange må sætte en streg i sandet og sige, det kan du simpelthen ikke sætte dig ind i, hvis du ikke har prøvet det selv. TAK NÅ! Tillykke med hat og briller og baby på vej. Tak for din blog, det gjorde mig godt at høre om dine erfaringer og at jeg ikke er den eneste i hele verden :) KH Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt sent svar herfra, men ville bare lige sige at det er så rart for mig at høre at jeg heller ikke er den eneste i verden. Selvom det er trist at nogen overhovedet skal opleve dette. Så tak for kommentaren!

      Slet