Forsøger at involvere folk bedre i
hvor syg og dårlig jeg er. De fleste bliver overraskede over hvor
slemt det står til.
Men hvorfor skulle jeg gå derhjemme, hvis der
var den mindste mulighed for at jeg kunne arbejde eller studere? Tror
de jeg render og hygger mig til hverdag og så bare en gang imellem
bliver dårlig?
Jeg har det jo ikke engang godt derhjemme. Får hjælp
med rengøring, indkøb, madlavning og tøjvask for at få det til at
hænge sammen.
Når folk ikke er klar over at det er
helt ad helvedes til med smerter døgnet rundt, så frygter jeg at de
mistænker mig for at være doven. Eller for at være en pivskid.
Hvis de vidste
hvordan der er i min krop og i mit hoved ville de synes det er et
under at jeg kan føre en normal samtale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar